Ridetanker

Ridetanker

Om at gå til biddet 


At ride på en hest som går korrekt til biddet, er en helt særlig fornemmelse. Har man først prøvet det en gang, er det det man søger hver gang, man svinger sig i sadlen. Desværre bliver - til biddet- ofte forvekslet med en hest med bøjet nakke. Indundergribende bagben og sving i hestens ryg er alt afgørende for om hesten er til biddet eller ej.  Det kan man ikke skabe ved brug af glidetøjler eller anden form for "hjælpetøjler". Ofte har jeg oplevet, at nye ryttere, straks de lander i sadlen, starter på at file i tøjlerne. Når jeg spørger, hvad det skal føre til, er svaret: hesten skal bøje nakken eller hesten skal tage hovedet ned! Så spørger jeg hvorfor den skal det, der bliver svarene lidt svævende. Hesten SKAL IKKE bøje nakken eller tage hovedet ned!!!! Hesten sænker hals og hoved og søger biddet, når de: placerer bagbenene korrekt under kroppen, når den er i rammerne, går ligeud rettet, sporer (går med for og bagben på samme linje). Så det er der vi starter! Det kan tage mange år at lære at gennemskue forskellen, og det er synd for både hest og rytter, når hesten går med bøjet nakke uden at bruge bagbenene og ryggen korrekt.


Stald Nordskov - Nordskovvej 10, 4295 Stenlille. Tlf. 57 80 47 81